Starten del 3

Weekenden er gået med et kroophold med manden min – det er virkelig fantastisk at komme lidt væk hjemmefra. Vi nyder alene-tiden og hinanden. Og det bekræfter mig i, at jeg er hvor jeg skal være i livet, nu er det bare hjernen der skal på plads. Hvis du har lyst til at læse anmeldelsen af vores ophold så tjek det ud her; http://www.torstedsmugkro.dk/omos-1/Tina/anmeldelser/restauranter_kroer.html. Denne uge er en af de hårde kan jeg mærke. Koncentrationen er der ikke rigtig, har været til BAT træning i dag, hvor jeg endnu engang følte mig som en fisk på land, hvad vejrtrækningen angår. I morgen første konsultation hos ny psykolog, hvor jeg godt ved, hvor vigtigt det er, at få meldt ud, men er i tvivl om, hvorvidt jeg kan. Kender i det? Efter psykologen sidste aftale i stressmestringsgruppen, som er et fantastisk sted, men som også er hårdt at være i. Tænker jeg rammer hovedpuden inden aftensmaden i morgen.

Tilbage til de ting, der er i rygsækken, og som skal bearbejdes før jeg får det bedre. Som skrevet sidst møder jeg en mand over netdating kort efter min skilsmisse. Han boede langt væk, så til en start var det skype-samtaler, jeg svævede på lyserøde skyer, han var alt det jeg havde mangler. Jeg fik mange komplimenter, han gav udtryk for de store følelser han hurtigt udviklede for mig. Efter et par måneder aftalte vi at mødes. Jeg inviterede ham hjem til mig, hvor han var hele weekenden. Jeg var helt solgt. Derfra var det stadig daglige samtaler over skype, vi sås hver weekend, og da jeg efter ganske få måneder rager en lungebetændelse til mig, tilbyder han at komme og pleje mig, til jeg var rask. Han var på det tidspunkt arbejdsløs, så vupti, tog vi beslutningen om at flytte sammen. Undervejs i dette forløb, ringede mine alarmklokker insisterende. Jeg valgte at ignorere dem, for han gav mig jo ALT. Han flytter ind, han udviser ikke den store interesse for at se hans datter, som jeg havde hilst på en enkelt gang i en weekend. Jeg kører på, for alle ønsker da, at have kontakt med deres børn, det skulle jeg nok fikse. På en ferie, hvor mine unger var inviteret med, skulle hans datter heller ikke med, for som han sagde, så var hun jo ikke gammel nok til at drikke i baren, og han gad sgu ikke sidde på værelset med hende hver aften. Ferien blev en katastrofe – på dette tidspunkt havde vi kendt hinanden i omkring 1½ år. Han havde stadig ikke fundet sig et arbejde, han så ingen mennesker, han sad og spillede WOW hele dagen. Når jeg kom hjem fra arbejde og fortalte om nogle situationer med mine kolleger, fortalte han mig, hvordan jeg skulle håndtere dem. Under ferien blev vi rygende uvenner, og jeg gjorde det forbi. Da jeg pakkede mine ting på hotelværelset skubber han mig hårdt ind i et skab og truer med, at rejse hjem før tid, og få aflivet vores fælles hund, for den skulle jeg under ingen omstændigheder have. Jeg bor 2 nætter på mine børns værelse. Han får bedt om godt vejr, og jeg tilgiver ham endnu en gang. Da vi kommer hjem, vælger vi at overtage mit gamle hus, som ikke kan sælges. Og herfra går det virkelig ned af bakke. Han taler på mine vegne om mine oplevelser når vi er bland mine venner. Jeg holder hånden over ham længe. Vores skænderier bliver hyppigere og mine børn vælger at holde sig væk. Nu begynder jeg så småt at vågne op. Jeg forholder ham, de aftaler der var omkring, at han skulle skabe sig et liv og ikke leve gennem mig. At han skulle tage ansvar for økonomi og hund og hvad der ellers er i en dagligdag. Hver gang jeg bragte det på bane, blev tingene vendt 180 grader så jeg havde skylden i alt. Vi bliver enige om, at vi ikke skal bo sammen, hvergang jeg forsøger at gøre det forbi, bliver han truende i hans adfærd, så til sidst aer jeg ham med hårene og beder ham flytte, jeg skal bare have tiden til at gå, så han kan forsvinde ud af mit liv. Så langt når jeg desværre ikke. Efter at vi i nogle måneder har levet i hver vores ende af huset, drikker han sig fuld en lørdag aften, og banker mig hen over 3 timer. Han er jaloux og siger at ingen skal have mig, hvis ikke det er ham. At han slår mig og hunden ihjel og ligger os begge i sengen, så mine børn kan komme og finde mig. Jeg får på et tidspunkt låst døren til soveværelset, denne sparker han ind, og banker videre. På et tidspunkt, vil han have adgang til min computer, og jeg siger til ham, at det er ok, vi kan sætte kaffe over og snakke stille og roligt. Her er klokken blevet 4 om morgenen. Jeg får smuglet min mobil med på badeværelset og ringer efter politiet.De kommer heldigvis hurtigt og jeg bliver hjulpet ud af vinduet. Han nægter at åbne døren, så der bliver tilkaldt forstærkning. Enden på det hele bliver, at jeg ender på krisecenter, han ender i detentionen, og derefter i mit hus……….

Det var 2 hårde år, følg med herinde, så fortæller jeg videre, om hvilke hårde ting der også er i min rygsæk……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *