Starten – sidste del

Søndag morgen, en af de gode, naboens monster af en gravhund er stille. Har hørt på gøen fra den op til 6-7 timer dagligt siden maj måned. Det er virkelig enerverende. Var slet ikke klar over, hvor meget det har fyldt i mit system før nu, der har været ro siden i fredags, hvor politiet langt om længe tog affære, efter at samtlige naboer forgæves har forsøgt at løse problemet selv. Jeg er lykkelig, og krydser fingre for, at det varer ved.  Startede med en omgang zumba efter en uge, der har været lidt hård. Man går altid fra en times zumba i højt humør, det er virkelig en booster for mig, og jeg er gerne afsted 3-4 gange om ugen. Hvordan har I det med jeres stress og motion? Fik for første gang siden november lyst til at løbe en tur forleden dag. Jeg gjorde det dog ikke, men lysten var der. Fantastisk. Før min stress kunne jeg løbe halvmarathon, nu frygter jeg at skulle løbe 5 km. Lysten er måske på vej retur, det er det vigtigste lige nu.

Som jeg afsluttede min beretning sidst, så endte jeg på et krisecenter for kvinder, hvor jeg boede i 14 dage, undervejs var jeg nødt til at kommunikere via sms med psykopaten, der endnu engang bad om godt vejr. Men nok var nok, og han skulle ud af mit liv. Da det går op for ham, begynder truslerne igen. Jeg er i daglig kontakt med politiet, der informerer ham om, at han skal lade mig være. Han blev selvfølgelig anmeldt for vold og trusler på livet, og da sagen langt om længe kom for retten, blev han idømt 60 dages ubetinget fængsel. Retfærdigheden skete fyldest og så kunne jeg jo sagtens komme videre. Efter et stykke tid møder jeg min nuværende mand. Heldige heldige mig. Her får jeg alt det jeg har savnet, han forkæler mig og passer på mig, og der er en dyb dyb kærlighed mellem os, som jeg ikke kan forestille mig nogensinde dør ud.
Op til idag, har der været store personlige kriser blandt mine nærmeste. Jeg vil ikke hænge nogen ud her, men det har været virkelig svært at være i, da livet har været på spil, på meget forskellige måder. Alt dette har jeg heller ikke fået bearbejdet, og lægger man et meget krævende arbejde oveni, hvor trusler om bank, død og lignende er daglig kost, er der måske ikke så meget at sige til, at jeg ligger helt under gulvbrædderne. Heldigvis føler jeg, at jeg kan skimte lys i mørket, og jeg har en super fornemmelse af min nye psykolog. Han så mig som en helhed og ikke bare som Tina, socialpædagogen. God søndag derude  – I ønskes en dejlig uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *