Og hvad så nu???

Tirsdag….. ja, what to say…. Efter nogle dage, hvor jeg egentligt følte at energien var ved at være retur, har jeg så haft et par dage, hvor jeg ingen energi har haft overhovedet. Det er så frustrerende, men nok ret kendetegnende ved stress. 2 skridt frem og 2 tilbage. Tålmodighed er en dyd siges der. Men hvor længe spørger min hjerne. Jeg vil gerne tilbage til at være mig. Vil gerne tilbage, hvor helt almindelige dagligdags ting ikke er uoverskuelige. Tilbage til, at kunne være impulsiv. Jeg er træt af at være træt, jeg er træt af, at have dårlig samvittighed over for familien, jeg er træt af at være svingende i humør, jeg er træt af ikke at kunne huske, jeg er træt af ikke at orke, jeg er træt af at være hjemme hele tiden, jeg er træt af ikke at kunne noget som helst.

Jeg ved godt, at det er sådan de fleste har det. Psykologen siger til mig, at den dårlige samvittighed er et tegn på, at jeg gør noget godt for mig selv, også selvom det betyder at jeg ikke gør noget overhovedet. Det arbejder jeg med at acceptere. Jeg var til massør i går, da spændingerne i mine skuldre og min nakke var så intense, at jeg næsten ikke kunne løfte armene over hovedet. Det var en smertefuld omgang, helt sikkert nødvendigt og noget jeg vil prioritere fremadrettet. Det er tankevækkende, hvad stress også kan give af fysiske symptomer. Nætterne er lidt svære igen. Når jeg kommer i seng, føles det som om der kravler dyr rundt på min hud. Min hjerne ved godt, at det gør der ikke, men spiller mig stadig et puds. Min hud klør uanset hvor meget lotion den får. Min viljestyrke er helt væk, der køres chokolade ind i stor stil, hvilket ikke gør min vægtstigning på 10 kg lettere at komme til livs…….

Hvordan arbejder I med disse dage, hvor det hele går tilbage? Hvordan finder I accept af tingenes tilstand?

Nå, nu tror jeg, at jeg vil ud i solen….

God tirsdag til jer….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *