Det er en hemmelighed…..

Så du må ikke sige det til nogen

Hvor tit har vi ikke hørt den sætning? Og hvor svært er det ikke nogle gange at holde på en hemmelighed?

Torsdag aften blev vi ringet op af yngstebarnets fodboldtræner. Han fortalte at J. var blevet udtaget til AC Horsens talenthold årgang U10. En udtagelse vi har talt en del om herhjemme. Det var J. højeste ønske at blive udtaget, samtidig med, at han var bevidst om, at der er mange klubber i spil og mange drenge, der også er gode til fodbold. Så han har været ret nervøs for, om han kom med eller ej.

Vi talte om, hvorvidt J. skulle vide noget, før vi havde fået de endelige detaljer fra den fodboldansvarlige hos AC. Vi blev enige om, at jeg skulle fortælle ham det fredag morgen inden skolen. Dels fordi vi vidste hvor glad og stolt han ville være og dels for, at han hørte det fra os først. J. blev glad og stolt. Jeg bad ham om, at holde det som en hemmelighed indtil de sidste detaljer var på plads. Da han kom hjem fra skole spørger jeg ham, om han har holdt på hemmeligheden og han svarer; Ja, men det var godt nok svært!!!

Kan I ikke selv huske det? Når man bare brænder for at fortælle, men er nødt til at vente?

Især er det hårdt for børn. Jeg mindes min datter, da hun var omkring 4 år. Jeg putter hende en aften og hun fortæller, at de er igang med at lave julegaver til forældrene nede i børnehaven. Jeg forsøger at skifte emne, for at hun ikke blev fristet over evne. Det havde ikke den store effekt, hun bliver ved med at fortælle, og siger til sidst; Vi må ikke sige hvad vi laver – for det er en hemmelighed. (lang pause) Men vi maler i hvert fald ikke på kopper!!! Gæt hvad jeg fik i julegave??

Også som voksen kan det ind i mellem være svært at holde på hemmeligheder. Eller ikke viderebringe sladder. Og hvad er forskellen egentligt på hemmeligheder og sladder? I min optik er hemmeligheder ting, der handler om vedkommende selv eller som har/får indflydelse på vedkommende eller en selv. Sladder er information fra andre viderebragt af 3. part. Sladder kan  – ligesom hemmeligheder – være ondsindet og helt fantastisk.

Og hvornår ved man, om en hemmelighed er en hemmelighed? Det afhænger af relationerne synes jeg. Eksempelvis mødes jeg ca. en gang om ugen med min gode kammerat F. Vi fortæller hinanden mange ting, og vi er fuldstændige ærlige overfor hinanden. Vi behøver ikke fortælle, hvad der er hemmeligt, det ligger i luften, at vi ikke fortæller alt videre til vores respektive ægtefæller. Når min mand spørger, hvordan det går hos F. fortæller jeg overordnet. Jeg kunne aldrig drømme om, at fortælle i detaljer. Det vil være respektløst. Det betyder ikke, at jeg skjuler noget for min mand, det betyder at jeg værner om min relation til F.

Tætte venskaber behøver ikke understrege hvad der er hemmeligt. Det ved man bare.

Men hvad gør man så, hvis man har en viden om noget, som man har svært ved at acceptere? Det står jeg i pt. Jeg kan ikke sige noget, fordi jeg derved skaber splid og bryder tilliden til den person, der fortalte mig det. Samtidig er det en hemmelighed jeg ikke har lyst til at bibeholde og en hemmelighed som jeg synes rammer mig indirekte. Jeg håber på et tidspunkt, at jeg får muligheden for at konfrontere den rette person med min viden, for det giver mig søvnløse nætter pt.

Hvad tænker I om hemmeligheder? Hvornår er det i orden at have hemmeligheder?

Kommenter, del, like og tilmeld dig nyhedsbrevet.

Regnfulde hilsner
Tina

2 Replies to “Det er en hemmelighed…..”

  1. faldt over din blog :-)… en hemlighed er ikke en hemlighed når 2 eller flere kender den 🙂 så en hemlighed er kun når EN ved den 🙂 og desuden hader jeg hemligheder … fin blog du har 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *