Jeg er lige på grænsen….

Til at blive kriminel

Nabokrigen florerer igen for fuld kraft. Jeg tror, at hr. Nabo har glemt, at jeg i bund og grund er et rart menneske (hvis du er nysgerrig på, hvad det handler om, så læs mere her)

Jeg er drevet helt ud på kanten
Som udgangspunkt synes jeg faktisk, at jeg er et meget rummeligt og imødekommende væsen, men alle har en grænse. Og min er i den grad nået – og overskredet. Hos vores ene nabo huserer denne psykopatiske gravhund. Den bliver ikke luftet mere overhovedet – hvilket betyder, at vi har stor “glæde” af den MANGE gange om dagen. For en fuld opdatering på konflikten læs her. Hr. Nabo er en gammel mand, og måske har han faktisk glemt, at jeg er sød og hjælpsom. Og at det var mig og manden min, der kom ham til undsætning, da han var faldet og ikke selv kunne komme op. Og måske har han også glemt, at vi mange gange har bedt om, at han holder hans hund mere indendøre. Og måske har han OGSÅ glemt, at politiet besøgte ham og bad ham holde hans hund indendøre. Vi er i hvert fald tilbage til status quo. Hunden er ude konstant. Og gør konstant. Og så højt, at vi kan høre den gennem fjernsyn og musik, og hvad der ellers er af hverdagsstøj hos os.

Grimme tanker
Og indrømmet; Trods rummelighed og imødekommenhed, så tænker jeg virkelig grimme tanker. Tanker der omhandler død og forsvinding. Om hvordan jeg kan tage livet af en hund uden at blive opdaget. Heldigvis ved jeg godt, at det ikke sker. Det er jo i bund og grund ikke hundens skyld. Det er jo ikke hundens skyld, at Hr. Nabo tror, han er kongen af Parcelhusvejen. At han ikke behøver at vise hensyn. At han er så gammel, at hans behov kommer før alle andres. Vi har (igen, igen) forsøgt den gode nabovej. Endnu et brev blev smidt i postkassen for 14 dage siden. Hvor vi pænt og høfligt gør opmærksom på, at det igen er blevet for meget. At han var velkommen til en snak. At vi godt er klar over, at han er dårligt gående, og at vi derfor selvfølgelig har forståelse for, at høre hans hund 3-4 gange om dagen. At 8-10 gange om dagen er for meget. Dette brev reagerer han ikke på. Vi afleverer et nyt brev med en lidt skarpere tone i denne uge. Med eksempler på hvor ofte vi er generet. Samt endnu en henstilling om, at vise hensyn, da vi ellers er nødt til at kontakte politiet igen. Dette brev returnerer han med en bemærkning om, at det er noget elendigt vrøvl!!
Så hvad filan skal vi gøre? Er der nogen derude der har et godt råd?

Politiet bliver næste skridt
Nu har vi besluttet at give det 14 dage mere. 2 uger hvor vi noterer tidspunkt ned for hvor ofte vi hører denne hund. Vores egen hund siger heldigvis ikke noget. Det er mega træls at politianmelde en nabo. På den anden side, så kan det heller være i orden, at vi næsten ikke kan holde ud, at være i vores eget hjem. Så skal vi bare, have politiet til at tage det seriøst. Sidst vi stod i denne situation, fik jeg at vide, at jeg skulle ringe 114 når den gøede. Det er såmænd meget fint, men de har rigtig travlt på 114, så selvfølgelig bliver sådan en henvendelse nedprioriteret. Planen er, at når jeg tager til politiet næste gang, så bliver jeg stående til der er en klar aftale.

Næste uge
er næsten brugt på forhånd. Mandag skal jeg med datteren min til et møde. Tirsdag skal yngstebarnet til fysioterapeut og badeværelset skal gøres helt klar til mureren. Onsdag kommer mureren og går i gang, hunden køres i pasningsordning. Han er nemlig kongen hos os, så fremmede mænd i huset er en udfordring. Der skal også skrives jobansøgninger. Torsdag forhåbentlig stress-damerne. Pu ha – der er nok at se til

Hvordan ser jeres kommende uge ud?

Husk at melde jer til mit nye nyhedsbrev – det er mega smart….

Kh Tina

 

2 Replies to “Jeg er lige på grænsen….”

  1. Søde Tina. Jeg forstår godt jeres frustration med jeres nabo, men det lyder lidt som om, at han faktisk har brug for hjælp. Måske kommunen skal indover og dyreværnet. Tænker ikke, at hverken mand eller hund trives. Bare en tanke. Knus fra Anita ❤️

    1. Hej Anita
      Hjemmeplejen kommer derinde. De voksne børn er også indover, og vi har talt med dem. Desværre er Hr. Nabo meget, meget stædig. ALT er forsøgt, netop for ikke at starte en konflikt, der ikke har en god slutning. Men jeg er helt enig med dig i, at hverken nabo eller hund trives. Vi kan bare ikke gøre andet…. Kh Tina

Skriv et svar til Anita Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *