Der graves et hul….


og jeg skal se mig for, for ikke at falde i….

Det er ved at være nogle dage siden jeg sidst havde tid til et blog-indlæg. Det er en anden hverdag, når jeg pludselig er blevet en del af den danske arbejdsstyrke igen. Det er fedt! Jeg har det så godt. Der er ingen stress symptomer. Søde kolleger og fantastiske unge mennesker. I dag har jeg fri – og jeg møder først igen på tirsdag. Det er rart nok, selvom jeg er glad for jobbet. Jeg kan godt mærke, det er længe siden jeg har været igang på denne måde. Jeg bliver træt. På den gode måde. Træt på jeg-har-brugt-hjernen-konstruktivt-måde.  Så nu er opmærksomheden på, at jeg ikke skal i det hul der hedder “Jeg kan klare det hele-hullet”. For jeg har lyst til at byde ind. Hele tiden, men klog af skade, så mærker jeg efter.

Det der fødselsdagsfejring
kan være ganske okay. Søndag havde vi alle 4 unger (og svigerunger) med på restaurant til brunch-buffet. Min fødselsdag skulle jo fejres. Det var skønt, og en meget hyggelig formiddag. Efterfølgende tog vi hjem til os og spillede brætspil og snakkede. En søndag der indtager top 5 på dage, der er værd at huske. Til trods for håndværker rod og toiletvogn!

Sygebesøg
blev det også til i den forgangne uge. En af mine kære stressdamer er desværre ramt af sygdom. Vi har ikke set hende længe, men mandag lykkedes det endelig for et par stykker af os andre at komme ud forbi. Hun er en sej dame. Humøret var intakt trods al modgang, der var overskud til en gåtur og masser af snak. Det var virkelig skønt at se hende. Og inspirerende. Den der tendens med at falde i “selvmedlidenheds-hullet” hvor vi piver over alting bliver, for mig, sat i perspektiv. Vi skal huske at være taknemmelige for alt det gode vi har i vores liv. Det kan hurtigt blive vendt på hovedet.

Håndværkerhelvede
Det er udfordrende når renovering af badeværelse kolliderer med en vandskade SAMTIDIG med, at kommunens folk graver indkørslen op for at ligge fjernvarme rør. Vores egne håndværkere er blevet flyttet flere gange, for tingene bliver forsinket. Maleren havde lovet at blive færdig i dag, derfor var vvs’eren bestilt til mandag morgen. Og han er en vigtig mand. Han skal nemlig sørge for, at vi får toilet og bad indendøre igen. Maleren kommer så først mandag og bliver færdig, og nu krydser jeg fingre for, at vvs’eren har tid tirsdag eller onsdag. Forsikringens murer kunne ikke komme til at ligge klinker på gulvet, da indkørslen er et stort hul. Så han kommer også mandag. Og tirsdag. Og onsdag. Så mener han også, at han er færdig. Mine morgenrutiner er blevet ændret. Min indkørsel er i disse dage besat af 6-8 håndværkere, så det der med, at gå i toiletvognen iført nattøj bliver grænseoverskridende for mig.  Så det er nu, jeg koncentrerer mig om, ikke at falde i de fysiske huller udenfor hoveddøren og det mentale “frustrations-hul”

Når politiet rykker
Tirsdag blev jeg ringet op af Sydøstjyllands Politi. Jeg blev til en start helt kold i maven. Vel meget naturligt, når politiet er i røret. Det drejede sig om, den klage der var indgivet for 6 måneder siden (ja, SEKS MÅNEDER). Han ville bare lige høre, om det stadig var aktuelt med gøen fra nabo-hunden. Øh JA!! Ligesom i meget aktuelt. Så nu sker der noget. Endelig. Der må være virkelig travlt hos politiet. Jeg ved godt, at vores klage absolut har laveste prioritet, og sådan skal det også være. Men alligevel – et halvt års ventetid. Godt jeg er sådan en tålmodig sjæl (ironi kan forekomme).

I denne weekend sætter manden min nyt loft op på det nye badeværelse og jeg vil ud og tage billeder. Mit næste indlæg kommer nok til at handle lidt om, hvordan tonen blandt de unge mennesker er i dag. Jeg havde nogle spøjse iagttagelser til en håndboldtræning jeg overværede.

Rigtig dejlig weekend til jer derude.

Kh Tina

Når jeg får chancen….

Så griber jeg den…..

Det nye job
Den første vagt havde jeg tirsdag. Det var en lang dag, hvor jeg både fik sagt godmorgen og godnat til de unge mennesker. Det aller bedste er, at jeg har en helt vildt god mavefornemmelse. Det kommer til at kræve tilvænning, men heldigvis en tilvænning i den gode retning. Den største tilvænning bliver i min hjerne. Jeg er vant til, at møde ind på arbejde med alle antenner slået ud. Fuld opmærksomhed på alt. Forventning om konflikter og ballade. I mit nye job er tilgangen en anden. Ungegruppen er en anden. Der er gensidig tillid. Det er ikke de unge mod de voksne. Der er tid! Tid til at iagttage og observere. Tid til småsnak uden afbrydelser. Tid til at lytte til de unge. Der er muligheder. Muligheder for, at sige mere ja end nej. Muligheder for, at de unge mennesker kan have gæster. Mulighed for, at give de unge muligheder for at udvikle sig selvstændigt. Jeg er umiddelbart meget begejstret

Nu er jeg endnu ældre
Tirsdag havde jeg fødselsdag. Jeg er født i 1971 – so do the math…… Det varer ikke længe, før der rundes et ret skarpt hjørne. Dagen blev fejret mandag, da jeg jo havde monster lang arbejdsdag på selve dagen. Det var hyggeligt. Manden min lavede mad – jeg fik lækre gaver. Et brætspil jeg havde ønsket mig, “blomsterberg” grej, så jeg kan lave endnu finere kager. OG så var der lige gaven fra mit livs kærlighed. Han er eminent til at give gaver. Denne gang er han gået lidt amok. Jeg fik et nyt kamera! Et spejlrefleks Nikon og en ekstra linse. Så nu kan jeg for alvor dyrke min hobby. Det kan simpelthen ALT!! Jeg har søgt på nettet efter fotokurser, så jeg kan lære at bruge det optimalt. Det glæder jeg mig til. Tirsdag var som sagt job-dag. Heldigvis væltede det ind med hilsner på mobilen. Masser af facebook hilsner, sms’er og messengerbeskeder. Det var så skønt. Der var hilsner fra stort set alle. Det bliver jeg virkelig glad for. Dejligt at vide, at der lige er blevet sendt en tanke i min retning. Så af hjertet tak for dem. I ved hvem I er….

Eftertænksomme tanker
Følger muligvis med, når man bliver ældre. I hvert fald har mine tanker kredset om det der, med at få en chance. Jeg føler, jeg har fået en chance med mit nye job. Der har været en del bekymringer og spekulationer omkring min fremtidige karriere. Heldigvis fik jeg chancen. Der er ikke skjult noget. Jeg har været åben omkring mit stress. Jeg føler mig heldig. Jeg ved jo godt selv, at jeg er klar igen, men som kommende arbejdsgiver ville der måske opstå en tvivl. Jeg er taknemlig og vil gøre mit for at bevise, at de valgte den rigtige.
Min arbejdsplan giver mig chancen for at dyrke min hobby på alle tider af døgnet. Jeg elsker at fotografere, og nu har jeg udstyret til at gå i dybden med det. Den chance griber jeg også. Jeg har lavet en side på facebook (fotosnedkeriet) hvor jeg vil promovere mig selv og mine fotos. Jeg vil også efterlyse modeller (børn, hunde, heste, håndværk osv.) når jeg er klar til at udfordre mig selv. Jeg kan mærke det gør mig glad.

Hvad pusler I med derude?

Del – like – kommenter – jeg bliver så glad

Kh Tina

Jeg er ude af kontrol

Og jeg er lykkelig

Jeg har nemlig fået arbejde. Så i morgen skal jeg aflyse møde på jobcenteret fredag og møde i a-kassen næste fredag. Det er simpelthen fantastisk!

Tirsdag går det løs
Jeg starter med det samme. Det vil sige på tirsdag. På min fødselsdag. Men det er okay. Jeg fejrer alligevel ikke rigtig dagen mere. De andre fejrer mig, men jeg synes måske ikke helt, det er værd at fejre. Så det passer mig fint at starte nyt job. Jeg har fået det job, jeg allerhelst ville have. Opholdssted for unge mennesker, med en vagtplan der ikke inkluderer døgnvagter. Det kan ikke være mere perfekt. Der er kun en transporttid på ca. 25 minutter hver vej. Der er arbejde hver 4. (FJERDE) weekend, og ikke hver anden som det var på mit tidligere job. Alt spiller bare sammen.

Glade knogler
Så nu er jeg glad helt ind i knoglerne igen. Det er længe siden sidst. Og det er bare skønt. Jeg har faktisk haft det sådan hele ugen. Også inden jeg fik job. Det er igen rart at være mig. Jeg er glad for at være mig. Det er en rigtig god fornemmelse. Psykologbesøget idag blev ikke det sidste. Han er en dygtig mand, ham min psykolog. Han gav mig ret i, at jeg var nået rigtig langt, han så dog også at der er et stykke vej endnu, før jeg er helt i mål med at sætte mig selv først. Heldigvis var han enig med mig i, at jeg er klar til arbejdsmarkedet igen. Klog af skade, så fortsætter jeg hos ham, indtil han mener, at behovet ikke længere er til stede.

Fastelavn
Troede jeg egentlig var et overstået kapitel, når man går i 3. klasse, men det er det ikke. Så her til aften har yngstebarnet og jeg lavet kostume. Han bliver en terning. Og han er begejstret. Ligesom i meget begejstret. Vi har lavet det hele selv, og han er bare megastolt. Så selvom jeg ikke er den kreative pædagog kan jeg godt kreere lidt der kan bruges. Måske skal jeg smække nogle fastelavnsboller sammen i morgen.

Nok for nu – ha’ en dejlig uge derude. Min kan vist ikke blive bedre.

Kh Tina