Trunte-attituder

Jeg skal aldrig være håndboldtræner for en flok teenage-tøser

For et par uger siden fik jeg lov til at overvære en håndboldtræning for en flok piger omkring 14-16 år. Det var lidt af en oplevelse…..

En helt almindelig hverdagsaften i en hal
Som socialpædagog bliver man nok en smule erhvervsskadet. Under denne træning gjorde jeg mange interessante observationer. Og det fik tankerne i gang. Især omkring det der med stigmatisering og fordomme. I den daglige presse er det ikke sensations-historier om unge med anden etnisk baggrund eller socialt dårlige stillede der mangler. Ganske ofte kan vi alle læse overskrifter, der omhandler disse unge menneskers attituder og mangel på respekt for danskerne og autoriteterne. Som regel efterfulgt af utallige kommentarer fra smålige danskere, der har deres helt klare holdninger til, hvad der burde ske med disse unge mennesker. Det er unuanceret og rigidt. Der tages aldrig udgangspunkt i den enkelte overskrift, der spekuleres ikke over baggrunden for handlingen og alle skæres over en kam. Det er dejligt nemt. På den måde kan alle negative kommentarer gemmes bag ytringsfriheden. Og ytringsfriheden er vigtig i et demokratisk samfund som vores. Men helt ærligt, burde den ikke være fair? Er det helt okay at svine andre mennesker til i ytringsfrihedens navn?

En helt almindelig lille by i Danmark
Denne træning foregik i en helt almindelig hal i en helt almindelig søvnig lille by. En by hvor indbyggerne hører til i den øvre middelklasse. Hvor kernefamilien er den bærende kraft, hvor de fleste forældre arbejder og de fleste børn bakkes op i at få et socialt liv. En by hvor der ikke er meget kriminalitet og stort set ingen med anden etnisk herkomst end dansk. Den sociale ageren jeg ser denne aften er faktisk ikke langt fra den ageren pressen ynder at skrive om. Den helt store forskel er åbenbart, at de piger jeg iagttager i denne hal er pæredanske, velplejede, velformuleret, populære og har det rigtige tøj og de rigtige veninder. Deres attituder bar helt klart præg af, at de er vant til at få det som de vil. Deres holdning til autoriteter (her menes der, de 2 håndboldtrænere) var nedværdigende og provokerende. Disse piger hundsede rundt med trænerne; Hent så de veste, Fuck dig, Fuck af, Det gider jeg fucking ikke, hvorfor er der ikke hentet vand, hent noget vand, giv mig en bold osv. osv.
Jeg vil gætte på, at der var omkring 16 piger til denne træning. Af disse var der omkring 5 piger, der ligesom satte dagsordenen. Det var førertrunterne. Jeg er helt sikker på, at disse piger er søde og behagelige, hvis man har dem på 2 mands hånd. Der sker bare noget, når de er sammen. Der opstår en fandenivoldkshed som præger træningen for alle på holdet. Disse piger lavede kun det de gad, når de gad. Når der skulle tages armbøjninger eller mavebøjninger stod de og så på. Når der skulle være ro, stod de og snakkede. Og de fik lov. Men det er ikke disse curling-børn vi hører om i pressen, selvom sproget og respekten er på fuldstændig samme niveau som de tidligere omtalte grupper. Det er da lidt tankevækkende.

En helt almindelig socialpædagog
Alt andet lige, så gør det mit arbejde en smule mere udfordrende. De fantastiske unge mennesker jeg arbejder med, skal jo gerne bevæge sig i den rigtige retning. Altså få de rigtige værdier og træffe de rigtige valg for dem selv. Og det er sjovt nok de værdier samfundet også forventer af dem. Det kræver en socialpædagogisk indsats, hvor vi som fagpersoner spejler dem i deres uhensigtsmæssige adfærd, giver dem redskaber til at agere anderledes, guider dem til at blive mere selvhjulpne og opmuntrer dem til at få en uddannelse. Det kræver også at “mine” unge mennesker har andre unge mennesker at spejle sig i. At de ser hvad det vil sige, at føre et normalt liv, hvor det ikke er din baggrund, der skal sætte dagsordenen for hvad du kan med dit liv. Så det gør mig lidt trist, at det er blevet acceptabel at opføre sig på den måde, jeg oplevede denne helt almindelige aften i en hal. Men hvad mener I derude? Er jeg en gammel sippet kone, der tager tingene for tungt? Hvad er jeres oplevelser med unge mennesker i en social kontekst?

Nok for nu – jobbet kalder
Ha’ en skøn onsdag.

Kh Tina